Feltjournal← feltnoter / katalog
— feltnoter —
Artikler om, hvordan dinosaurerne levede, hvordan fortidens kontinenter gled fra hinanden, og hvad palæontologerne har fundet ud af.
— feltnote nr. 1 —
Tolv meter fra snude til halespids, et kranium så langt som et skrivebord og tænder, der knuste knogler. Tyrannosaurus levede i det vestlige Nordamerika for 68–66 millioner år siden, og intet andet stort rovdyr blandt dinosaurerne har et skelet, der er så grundigt udforsket. Om stemmen, farverne og vanerne siger knoglerne langt mindre, og netop dér er gætterierne flest.
Læs feltnoten →
— feltnote nr. 2 —
Hvis en biografgænger mødte en ægte Velociraptor, ville vedkommende ikke genkende den. Rovdyret nåede et voksent menneske til knæet: to meter langt med halen og en halv meter højt over hoften. Desuden var det dækket af fjer, selv om det ikke kunne flyve. Af filmens dyr er der vel kun den store, krumme klo på bagfoden tilbage.
Læs feltnoten →
— feltnote nr. 3 —
Spørg en palæontolog, hvilken dinosaur der var størst, og du får et modspørgsmål: den længste, den højeste eller den tungeste? I alle tre discipliner vinder sauropoderne, de langhalsede planteædende kæmper. Når det gælder vægt, nævnes oftest Argentinosaurus og Patagotitan. Det er svært at kåre en vinder, for af mange kæmper er der kun nogle få knogler tilbage, og skønnene bliver regnet om igen og igen.
Læs feltnoten →— feltnote nr. 4 —
For 66 millioner år siden styrtede en asteroide på omkring ti kilometer i diameter ned i et lavt hav ud for det nuværende Mexico. Støv lagde sig over himlen, planterne fik ikke længere lys, og på kort tid forsvandt alle dinosaurer undtagen fuglene. Selv de slap ikke billigt. Mange af fuglenes gamle grupper overlevede ikke katastrofen.
Læs feltnoten →
— feltnote nr. 5 —
Ingen dinosaur har haft en mere uheldig skæbne end Spinosaurus. De første knogler, der blev fundet i Egypten, gik tabt i 1944, og i årtier derefter måtte dyrets udseende stykkes sammen på ny. Det vigtigste kender vi i dag. Den levede i Nordafrika i kridttiden, havde lange, smalle kæber og et højt sejl på ryggen og ernærede sig af fisk. Men om den fangede fiskene svømmende eller vadende på lavt vand, strides man stadig om.
Læs feltnoten →
— feltnote nr. 6 —
Pteranodon pryder æsker med påskriften »Dinosaurer«, og det er forkert. Den er en pterosaur, et medlem af en selvstændig gren af flyvende krybdyr, der står dinosaurerne nær, men går sine egne veje. Slægtskab afgøres hverken af størrelse, alder eller evnen til at flyve. Det er afstamningen og skelettets bygning, der tæller.
Læs feltnoten →
— feltnote nr. 7 —
Tre horn, et næb og et knogleskjold bag hovedet: Triceratops kan genkendes selv af dem, der ikke kender forskel på jura og kridt. Den 8–9 meter lange planteæder levede i Nordamerika helt i slutningen af kridttiden, side om side med Tyrannosaurus. Udseendet kender vi godt. Hvad hornene og kraven skulle bruges til, og hvordan dyret opførte sig, er vi mindre sikre på.
Læs feltnoten →
— feltnote nr. 8 —
Tyrannosaurus levede tættere på os i tid end på Stegosaurus. Det er ikke en vittighed, men ren regning: Mesozoikum varede omkring 186 millioner år og deles i tre perioder, trias, jura og kridt. I det tidsrum opstod dinosaurerne, Pangæa brød op, og plante- og dyrelivet blev skiftet ud flere gange.
Læs feltnoten →
— feltnote nr. 9 —
Se på en due. Det er en dinosaur, og fjerene har den arvet. Aftryk af fjer og andre spor af fjerdragt er fundet hos mange dinosaurer uden for fuglegruppen, og ud fra dem genskaber forskerne dyrenes udseende og følger fuglenes oprindelse bagud. Drag bare ikke forhastede slutninger: Fjerklædt er ikke det samme som flyvende.
Læs feltnoten →— feltnote nr. 10 —
Læg Sydamerika, Afrika, Antarktis, Australien og det indiske subkontinent sammen som skårene af en knust tallerken, og du har Gondwana. Det begyndte at revne i juratiden, for omkring 180 millioner år siden, og opbruddet varede over 100 millioner år. Australien og Antarktis skiltes først endegyldigt efter dinosaurernes uddøen. Med kontinenterne drev også deres beboere fra hinanden.
Læs feltnoten →At læse bjergarterne
Et dinosaurfossil dannes, når rester eller spor bevares længe nok til at blive en del af det geologiske arkiv. For en knogle er begravelse og mineralrigt grundvand ofte afgørende. For et fodspor gælder det om at bevare aftrykket intakt. Ingen af processerne bevarer en fuldstændig beretning om dyrets liv.
Læs feltnoten →
Tiden i et bjerglag
Forskere daterer normalt en dinosaur ved at bestemme alderen på bjergarterne omkring den. Lagenes rækkefølge giver en relativ orden; egnede mineraler kan give numeriske aldre. Kulstof-14-datering er nyttig til langt yngre rester, men tidsskalaen er alt for kort til dinosaurer, som ikke er fugle.
Læs feltnoten →Dinosaurerne uden for vinduet
Ja. Fugle er levende dinosaurer, nærmere bestemt én gren af theropoderne. Det er rigtigt, at fugle nedstammer fra dinosaurer, men formuleringen kan antyde, at de forlod gruppen. I evolutionær klassifikation forbliver efterkommere inden for de grene, de udviklede sig fra.
Læs feltnoten →Find rundt i Dinosauria
Dinosaurernes hovedgrupper er grene i et stamtræ, ikke størrelseskategorier. Theropoder omfatter T. rex og fugle; sauropoder omfatter langhalsede kæmper; fuglehoftede dinosaurer omfatter horn-, andenæbs- og pansrede dinosaurer. »Flyvende dinosaur« og »havdinosaur« bruges ofte om dyr uden for Dinosauria.
Læs feltnoten →
Før det første fodspor
Dinosauræg viser formeringen på et niveau, voksne skeletter ikke kan: skallens struktur, fostrets udvikling og ægkullets placering. Alle dinosaurer, hvis formering er kendt, lagde æg. Alligevel fortæller et enkelt fossilt æg sjældent alene, hvilken art der lagde det, eller hvor længe en forælder blev i nærheden.
Læs feltnoten →
Farve ud over knoglerne
Forskere har rekonstrueret dele af farvetegningen hos et lille antal usædvanligt velbevarede dinosaurer. Pigmentbærende strukturer og deres fordeling kan vise mørk, rødlig eller iriserende kropsbeklædning og mønstre. De fleste dinosaurfossiler bevarer ikke disse spor, så en fuldstændig farvesætning er ofte stadig en kunstnerisk rekonstruktion.
Læs feltnoten →